Online Read Free Novel
  • Home
  • Romance & Love
  • Fantasy
  • Science Fiction
  • Mystery & Detective
  • Thrillers & Crime
  • Actions & Adventure
  • History & Fiction
  • Horror
  • Western
  • Humor

    Beowulf (Bilingual Edition)

    Page 8
    Prev Next


      nefne him wītig God wyrd forstōde

      ond ðæs mannes mōd. Metod eallum wēold

      gumena cynnes, swā hē nū gīt dēð.

      Forþan bið andgit ǣghwær sēlest,

      1060

      ferhðes fore-þanc. Fela sceal gebīdan

      lēofes ond lāþes, sē þe longe hēr

      on ðyssum win-dagum worolde brūceð.

      Þǣr wæs sang ond swēg samod ætgædere

      fore Healfdenes hilde-wīsan,

      gomen-wudu grēted, gid oft wrecen,

      ðonne heal-gamen Hrōþgāres scop

      æfter medo-bence mǣnan scolde:—

      Finnes eaferum, ðā hīe se fǣr begeat,

      hæleð Healf-Dena, Hnæf Scyldinga,

      1070

      in Frēs-wæle feallan scolde.

      Nē hūru Hildeburh herian þorfte

      eotena trēowe; unsynnum wearð

      beloren lēofum æt þām lind-plegan

      bearnum ond brōðrum; hīe on gebyrd hruron

      gāre wunde; þæt wæs geōmuru ides.

      Nalles hōlinga Hōces dohtor

      meotodsceaft bemearn, syþðan morgen cōm,

      ðā hēo under swegle gesēon meahte

      morþor-bealo māga, þǣr hēo ǣr mǣste hēold

      1080

      worolde wynne. Wīg ealle fornam

      Finnes þegnas, nemne fēaum ānum,

      þæt hē ne mehte on þǣm meðel-stede

      wīg Hengeste wiht gefeohtan,

      nē þā wēa-lāfe wīge forþringan,

      þēodnes ðegne; ac hig him geþingo budon,

      þæt hīe him ōðer flet eal gerȳmdon,

      healle ond hēah-setl, þæt hīe healfre geweald

      wið eotena bearn āgan mōston,

      ond æt feoh-gyftum Folcwaldan sunu

      1090

      dōgra gehwylce Dene weorþode,

      Hengestes hēap hringum wenede

      efne swā swīðe, sinc-gestrēonum

      fǣttan goldes, swā hē Frēsena cyn

      on bēor-sele byldan wolde.

      Đā hīe getruwedon on twā healfa

      fæste frioðu-wǣre. Fin Hengeste

      elne unflitme āðum benemde

      þæt hē þā wēa-lāfe weotena dōme

      ārum hēolde, þæt ðǣr ǣnig mon

      1100

      wordum nē worcum wǣre ne brǣce,

      nē þurh inwit-searo ǣfre gemǣnden,

      ðēah hīe hira bēag-gyfan banan folgedon

      ðēoden-lēase, þā him swā geþearfod wæs;

      gyf þonne Frȳsna hwylc frēcnen sprǣce

      ðæs morþor-hetes myndgiend wǣre,

      þonne hit sweordes ecg syððan scolde.

      Āð wæs geæfned, ond icge gold

      āhæfen of horde: Here-Scyldinga

      betst beado-rinca wæs on bǣl gearu.

      1110

      Æt þǣm āde wæs ēþ-gesȳne

      swāt-fāh syrce, swȳn eal-gylden,

      eofer īren-heard, æþeling manig

      wundum āwyrded; sume on wæle crungon.

      Hēt ðā Hildeburh æt Hnæfes āde

      hire selfre sunu sweoloðe befæstan,

      bān-fatu bærnan ond on bǣl dōn.

      Earme on eaxle ides gnornode,

      geōmrode giddum. Gūð-rinc āstāh;

      wand tō wolcnum wæl-fȳra mæst,

      1120

      hlynode for hlāwe; hafelan multon,

      bēn-geato burston, ðonne blōd ætspranc,

      lāð-bite līces. Līg ealle forswealg,

      gǣsta gīfrost, þāra ðe þǣr gūð fornam

      bēga folces; wæs hira blǣd scacen.

      Gewiton him ðā wīgend wīca nēosian

      frēondum befeallen, Frȳs-land gesēon,

      hāmas ond hēa-burh. Hengest ðā gȳt

      wæl-fāgne winter wunode mid Finne

      eal unhlitme; eard gemunde,

      1130

      þēah þe ne meahte on mere drīfan

      hringed-stefnan; holm storme wēol,

      won wið winde; winter ȳþe belēac

      īs-gebinde, oþðæt ōþer cōm

      gēar in geardas, swā nū gȳt dēð,

      þā ðe syngāles sēle bewitiað,

      wuldor-torhtan weder. Đā wæs winter scacen,

      fæger foldan bearm; fundode wrecca,

      gist of geardum; hē tō gyrn-wræce

      swīðor þōhte þonne tō sǣ-lāde,

      1140

      gif hē torn-gemōt þurhtēon mihte,

      þæt hē eotena bearn inne gemunde.

      Swā hē ne forwyrnde worold-rǣdenne,

      þonne him Hūnlāfing hilde-lēoman,

      billa sēlest, on bearm dyde,

      þæs wǣron mid eotenum ecge cūðe.

      Swylce ferhð-frecan Fin eft begeat

      sweord-bealo slīðen æt his selfes hām,

      siþðan grimne gripe Gūðlāf ond Ōslāf

      æfter sǣ-sīðe sorge mǣndon,

      1150

      ætwiton wēana dǣl; ne meahte wǣfre mōd

      forhabban in hreþre. Đā wæs heal roden

      fēonda fēorum, swilce Fin slægen,

      cyning on corþre, ond sēo cwēn numen.

      Scēotend Scyldinga tō scypon feredon

      eal in-gesteald eorð-cyninges,

      swylce hīe æt Finnes hām findan meahton

      sigla, searo-gimma. Hīe on sǣ-lāde

      drihtlīce wīf tō Denum feredon,

      lǣddon tō lēodum.

      Lēoð wæs āsungen,

      1160

      glēo-mannes gyd. Gamen eft āstāh,

      beorhtode benc-swēg, byrelas sealdon

      wīn of wunder-fatum. Þā cwōm Wealhþēo forð

      gān under gyldnum bēage, þǣr þā gōdan twēgen

      sǣton suhterge-fæderan; þā gȳt wæs hiera sib ætgædere,

      ǣghwylc ōðrum trȳwe. Swylce þǣr Unferþ þyle

      æt fōtum sæt frēan Scyldinga; gehwylc hiora his ferhþe

      trēowde,

      þæt hē hæfde mōd micel, þēah þe hē his māgum nǣre

      ār-fæst æt ecga gelācum. Spræc ðā ides Scyldinga:

      “Onfōh þissum fulle, frēo-drihten mīn,

      1170

      sinces brytta; þū on sǣlum wes,

      gold-wine gumena, ond tō Gēatum spræc

      mildum wordum, swā sceal man dōn;

      bēo wið Gēatas glæd, geofena gemyndig,

      nēan ond feorran þū nū hafast.

      Mē man sægde, þæt þū ðē for sunu wolde

      here-rinc habban. Heorot is gefǣlsod,

      bēah-sele beorhta; brūc, þenden þū mōte,

      manigra mēdo, ond þīnum māgum lǣf

      folc ond rīce, þonne ðū forð scyle,

      1180

      metodsceaft sēon. Ic mīnne can

      glædne Hrōþulf, þæt hē þā geogoðe wile

      ārum healdan, gyf þū ǣr þonne hē,

      wine Scildinga, worold oflǣtest;

      wēne ic þæt hē mid gōde gyldan wille

      uncran eaferan, gif hē þæt eal gemon,

      hwæt wit tō willan ond tō worð-myndum

      umbor-wesendum ǣr ārna gefremedon.”

      Hwearf þā bī bence, þǣr hyre byre wǣron,

      Hrēðrīc ond Hrōðmund, ond hæleþa bearn,

      1190

      giogoð ætgædere; þǣr se gōda sæt,

      Bēowulf Gēata be þēam gebrōðrum twǣm.

      Him wæs ful boren ond frēond-laþu

      wordum bewægned, ond wunden gold

      ēstum geēawed, earm-rēade twā,

      hrægl ond hringas, heals-bēaga mǣst

      þāra þe ic on foldan gefrægen hæbbe.

      Nǣnigne ic under swegle sēlran hȳrde

      hord-māððum hæleþa, syþðan Hāma ætwæg

      tō þēre byrhtan byrig Brōsinga mene,

      1200

      sigle ond sinc-fæt; searo-nīðas flēah

      Eormenrīces; gecēas ēcne rǣd.

      Þone hring hæfde Higelāc Gēata,

    &n
    bsp; nefa Swertinges, nȳhstan sīðe,

      sīðþan hē under segne sinc ealgode,

      wæl-rēaf werede; hyne wyrd fornam,

      syþðan hē for wlenco wēan āhsode,

      fǣhðe tō Frȳsum. Hē þā frætwe wæg,

      eorclan-stānas ofer ȳða ful,

      rīce þēoden; hē under rande gecranc.

      1210

      Gehwearf þā in Francna fæþm feorh cyninges,

      brēost-gewǣdu ond se bēah somod;

      wyrsan wīg-frecan wæl rēafeden

      æfter gūð-sceare; Gēata lēode

      hrēa-wīc hēoldon. Heal swēge onfēng.

      Wealhðēo maþelode, hēo fore þǣm werede spræc:

      “Brūc ðisses bēages, Bēowulf lēofa,

      hyse, mid hǣle, ond þisses hrægles nēot,

      þēod-gestrēona, ond geþēoh tela;

      cen þec mid cræfte, ond þyssum cnyhtum wes

      1220

      lāra līðe; ic þē þæs lēan geman.

      Hafast þū gefēred, þæt ðē feor ond nēah

      ealne wīde-ferhþ weras ehtigað,

      efne swā sīde swā sǣ bebūgeð

      wind-geard, weallas. Wes, þenden þū lifige,

      æþeling, ēadig! Ic þē an tela

      sinc-gestrēona. Bēo þū suna mīnum

      dǣdum gedēfe, drēam-healdende!

      Hēr is ǣghwylc eorl ōþrum getrȳwe,

      mōdes milde, man-drihtne hold;

      1230

      þegnas syndon geþwǣre, þēod eal-gearo,

      druncne dryht-guman dōð swā ic bidde.”

      Ēode þā tō setle. Þǣr wæs symbla cyst,

      druncon wīn weras; wyrd ne cūþon,

      geōsceaft grimme, swā hit āgangen wearð

      eorla manegum, syþðan ǣfen cwōm,

      ond him Hrōþgār gewāt tō hofe sīnum,

      rīce tō ræste. Reced weardode

      unrīm eorla, swā hīe oft ǣr dydon;

      benc-þelu beredon; hit geondbrǣded wearð

      1240

      beddum ond bolstrum. Bēor-scealca sum

      fūs ond fǣge flet-ræste gebēag.

      Setton him tō hēafdon hilde-randas,

      bord-wudu beorhtan. Þǣr on bence wæs

      ofer æþelinge ȳþ-gesēne

      heaþo-stēapa helm, hringed byrne,

      þrec-wudu þrymlīc. Wæs þēaw hyra,

      þæt hīe oft wǣron an wīg gearwe,

      gē æt hām gē on herge, gē gehwæþer þāra

      efne swylce mǣla, swylce hira man-dryhtne

      1250

      þearf gesǣlde; wæs sēo þēod tilu.

      Sigon þā tō slǣpe. Sum sāre angeald

      ǣfen-ræste, swā him ful oft gelamp

      siþðan gold-sele Grendel warode,

      unriht æfnde, oþþæt ende becwōm,

      swylt æfter synnum. Þæt gesȳne wearþ,

      wīd-cūþ werum, þætte wrecend þā gȳt

      lifde æfter lāþum, lange þrāge,

      æfter gūð-ceare. Grendles mōdor,

      ides, āglǣc-wīf yrmþe gemunde,

      1260

      sē þe wæter-egesan wunian scolde,

      cealde strēamas, siþðan Cain wearð

      tō ecg-banan āngan brēþer,

      fæderen-mǣge; hē þā fāg gewāt,

      morþre gemearcod, man-drēam flēon,

      wēsten warode. Þanon wōc fela

      geōsceaft-gāsta; wæs þǣra Grendel sum

      heoro-wearh hetelīc, sē æt Heorote fand

      wæccendne wer wīges bīdan.

      Þǣr him āglǣca ætgrǣpe wearð;

      1270

      hwæþre hē gemunde mægenes strenge,

      gim-fæste gife, ðe him God sealde,

      ond him tō An-waldan āre gelȳfde,

      frōfre ond fultum; ðȳ hē þone fēond ofercwōm,

      gehnǣgde helle-gāst. Þā hē hēan gewāt,

      drēame bedǣled dēaþ-wīc sēon,

      man-cynnes fēond. Ond his mōdor þā gȳt

      gīfre ond galg-mōd gegān wolde

      sorh-fulne sīð, sunu dēoð wrecan.

      Cōm þā tō Heorote, ðær Hring-Dene

      1280

      geond þæt sæld swǣfun. Þā ðǣr sōna wearð

      edhwyrft eorlum siþðan inne fealh

      Grendles mōdor. Wæs se gryre lǣssa

      efne swā micle, swā bið mægþa cræft,

      wīg-gryre wīfes, be wǣpned-men

     


    Prev Next
Online Read Free Novel Copyright 2016 - 2026