Online Read Free Novel
  • Home
  • Romance & Love
  • Fantasy
  • Science Fiction
  • Mystery & Detective
  • Thrillers & Crime
  • Actions & Adventure
  • History & Fiction
  • Horror
  • Western
  • Humor

    Beowulf (Bilingual Edition)

    Prev Next

    him on efn ligeð ealdor-gewinna

      siex-bennum sēoc; sweorde ne meahte

      on ðām āglǣcean ǣnige þinga

      wunde gewyrcean. Wīglāf siteð

      ofer Bīowulfe, byre Wīhstānes,

      eorl ofer ōðrum unlifigendum,

      healdeð hige-mǣðum hēafod-wearde,

      2910

      lēofes ond lāðes. Nū ys lēodum wēn

      orleg-hwīle, syððan underne

      Froncum ond Frȳsum fyll cyninges

      wīde weorðeð. Wæs sīo wrōht scepen

      heard wið Hūgas, syððan Higelāc cwōm

      faran flot-herge on Frēsna land,

      þǣr hyne Hetware hilde genǣgdon,

      elne geēodon mid ofer-mægene,

      þæt se byrn-wiga būgan sceolde,

      fēoll on fēðan; nalles frætwe geaf

      2920

      ealdor dugoðe. Ūs wæs ā syððan

      Merewīoingas milts ungyfeðe.

      “Nē ic te Swēo-ðēode sibbe oððe trēowe

      wihte ne wēne; ac wæs wīde cūð,

      þætte Ongenðīo ealdre besnyðede

      Hæðcen Hrēþling wið Hrefna-wudu,

      þā for onmēdlan ǣrest gesōhton

      Gēata lēode Gūð-Scilfingas.

      Sōna him se frōda fæder Ōhtheres,

      eald ond eges-full ondslyht āgeaf,

      2930

      ābrēot brim-wīsan, brȳd āheorde,

      gomela iō-mēowlan golde berofene,

      Onelan mōdor ond Ōhtheres;

      ond ðā folgode feorh-genīðlan,

      oððæt hī oðēodon earfoðlīce

      in Hrefnes-holt hlāford-lēase.

      Besæt ðā sin-herge sweorda lāfe

      wundum wērge; wēan oft gehēt

      earmre teohhe ondlonge niht,

      cwæð hē on mergenne mēces ecgum

      2940

      gētan wolde, sum’ on galg-trēowum

      fuglum tō gamene. Frōfor eft gelamp

      sārig-mōdum somod ǣr-dæge,

      syððan hīe Hygelāces horn ond bȳman,

      gealdor ongēaton, þā se gōda cōm

      lēoda dugoðe on lāst faran.

      “Wæs sīo swāt-swaðu Swēona ond Gēata,

      wæl-rǣs weora wīde gesȳne,

      hū ðā folc mid him fǣhðe tōwehton.

      Gewāt him ðā se gōda mid his gædelingum,

      2950

      frōd fela-geōmor fæsten sēcean,

      eorl Ongenþīo ufor oncirde;

      hæfde Higelāces hilde gefrūnen,

      wlonces wīg-cræft; wiðres ne truwode,

      þæt hē sǣ-mannum onsacan mihte,

      heaðo-līðendum, hord forstandan,

      bearn ond brȳde; bēah eft þonan

      eald under eorð-weall. Þā wæs ǣht boden

      Swēona lēodum, segn Higelāces

      freoðo-wong þone forð oferēodon,

      2960

      syððan Hrēðlingas tō hagan þrungon.

      Þǣr wearð Ongenðīow ecgum sweorda,

      blonden-fexa on bid wrecen,

      þæt se þēod-cyning ðafian sceolde

      Eafores ānne dōm. Hyne yrringa

      Wulf Wonrēding wǣpne gerǣhte,

      þæt him for swenge swāt ǣdrum sprong

      forð under fexe. Næs hē forht swā ðēh,

      gomela Scilfing, ac forgeald hraðe

      wyrsan wrixle wæl-hlem þone,

      2970

      syððan ðēod-cyning þyder oncirde.

      Ne meahte se snella sunu Wonrēdes

      ealdum ceorle ondslyht giofan,

      ac hē him on hēafde helm ǣr gescer,

      þæt hē blōde fāh būgan sceolde,

      fēoll on foldan; næs hē fǣge þā gīt,

      ac hē hyne gewyrpte, þēah ðe him wund hrine.

      Lēt se hearda Higelāces þegn

      brādne mēce, þā his brōðor læg,

      eald-sweord eotonisc, entiscne helm

      2980

      brecan ofer bord-weal; ðā gebēah cyning,

      folces hyrde, wæs in feorh dropen.

      Đā wǣron monige, þe his mǣg wriðon,

      ricone ārǣrdon, ðā him gerȳmed wearð,

      þæt hīe wæl-stōwe wealdan mōston.

      Þenden rēafode rinc ōðerne,

      nam on Ongenðīo īren-byrnan,

      heard swyrd hilted ond his helm somod;

      hāres hyrste Higelāce bær.

      Hē ðām frætwum fēng ond him fægre gehēt

      2990

      lēana mid lēodum, ond gelǣste swā;

      geald þone gūð-rǣs Gēata dryhten,

      Hrēðles eafora, þā hē tō hām becōm,

      Iofore ond Wulfe mid ofer-māðmum;

      sealde hiora gehwæðrum hund þūsenda

      landes ond locenra bēaga —ne ðorfte him ðā lēan

      oðwītan

      mon on middan-gearde— syððan hīe ðā mǣrða

      geslōgon;

      ond ðā Iofore forgeaf āngan dohtor,

      hām-weorðunge, hyldo tō wedde.

      “Þæt ys sīo fǣhðo ond se fēondscipe,

      3000

      wæl-nīð wera, ðæs ðe ic wēn hafo,

      þē ūs sēceað tō Swēona lēoda,

      syððan hīe gefricgeað frēan ūserne

      ealdor-lēasne, þone ðe ǣr gehēold

      wið hettendum hord ond rīce

      æfter hæleða hryre, hwate Scildingas,

      folc-rēd fremede oððe furður gēn

      eorlscipe efnde.

      Nū is ofost betost,

      þæt wē þēod-cyning þǣr scēawian

      ond þone gebringan, þe ūs bēagas geaf,

      3010

      on ād-fære. Ne scel ānes hwæt

      meltan mid þām mōdigan, ac þǣr is māðma hord,

      gold unrīme, grimme gecēapod;

      ond nū æt sīðestan sylfes fēore

      bēagas gebohte: þā sceall brond fretan,

      ǣlad þeccean, nalles eorl wegan

      māððum tō gemyndum, nē mægð scȳne

      habban on healse hring-weorðunge,

      ac sceal geōmor-mōd, golde berēafod,

      oft, nalles ǣne, elland tredan,

      3020

      nū se here-wīsa hleahtor ālegde,

      gamen ond glēo-drēam. Forðon sceall gār wesan

      monig morgen-ceald mundum bewunden,

      hæfen on handa, nalles hearpan swēg

      wīgend weccean, ac se wonna hrefn

      fūs ofer fǣgum fela reordian,

      earne secgan, hū him æt ǣte spēow,

      þenden hē wið wulf wæl rēafode.”

      Swā se secg hwata secggende wæs

      lāðra spella; hē ne lēag fela

      3030

      wyrda nē worda. Weorod eall ārās,

      ēodon unblīðe under Earna-næs,

      wollen-teāre, wundur scēawian.

      Fundon ðā on sande sāwul-lēasne

      hlim-bed healdan, þone þe him hringas geaf

      ǣrran mǣlum; þā wæs ende-dæg

      gōdum gegongen, þæt se gūð-cyning,

      Wedra þēoden, wundor-dēaðe swealt.

      Ǣr hī þǣr gesēgan syllīcran wiht,

      wyrm on wonge wiðer-ræhtes þǣr,

      3040

      lāðne licgean: wæs se lēg-draca,

      grimlīc gryre-fāh, glēdum beswǣled.

      Sē wæs fīftiges fōt-gemearces

      lang on legere; lyft-wynne hēold

      nihtes hwīlum, nyðer eft gewāt

      dennes nīosian; wæs ðā dēaðe fæst,

      hæfde eorð-scrafa ende genyttod.

      Him big stōdan bunan ond orcas,

      discas lāgon ond dȳre swyrd,

      ōmige, þurhetone, swā hīe wið eorðan fæðm

      3050

      þūsend wintra þǣr eardodon.

      Þonne wæs þæt yrfe ēacen-cræftig,

      iū-monna gold, galdre bewunden,

      þæt ðām hring-sele hrīnan ne mōste

      gumena ǣnig, nefne God sylfa,


      sigora Sōð-cyning, sealde þām ðe hē wolde

      —hē is manna gehyld— hord openian,

      efne swā hwylcum manna, swā him gemet ðūhte.

      Þā wæs gesȳne, þæt se sīð ne ðāh

      þām ðe unrihte inne gehȳdde

      3060

      wrǣte under wealle; weard ǣr ofslōh

      fēara sumne; þā sīo fǣhð gewearð

      gewrecen wrāðlīce. Wundur hwār þonne

      eorl ellen-rōf ende gefēre

      līf-gesceafta, þonne leng ne mæg

      mon mid his māgum medu-seld būan.

      Swā wæs Bīowulfe, þā hē biorges weard

      sōhte, searo-nīðas; seofa ne cūðe

      þurh hwæt his worulde-gedāl weorðan sceolde;

      swā hit oð dōmes dæg dīope benemdon

      3070

      þēodnas mǣre, þā ðæt þǣr dydon,

      þæt se secg wǣre synnum scildig,

      hergum geheaðerod, hell-bendum fæst,

      wommum gewītnad, sē ðone wong strude;

      næs hē gold-hwæte gearwor hæfde

      āgendes ēst ǣr gescēawod.

      Wīglāf maðelode, Wīhstānes sunu:

      “Oft sceall eorl monig ānes willan

      wrǣc ādrēogan, swā ūs geworden is.

      Ne meahton wē gelǣran lēofne þēoden.

      3080

      rīces hyrde rǣd ǣnigne,

      þæt hē ne grētte gold-weard þone,

      lēte hyne licgean þǣr hē longe wæs,

      wīcum wunian oð woruld-ende;

      hēold on hēah-gesceap. Hord ys gescēawod,

      grimme gegongen; wæs þæt gifeðe tō swīð.

      þē ðone þēod-cyning þyder ontyhte.

      Ic wæs þǣr inne ond þæt eall geondseh,

      recedes geatwa, þā mē gerȳmed wæs,

      nealles swǣslīce sīð ālȳfed

      3090

      inn under eorð-weall. Ic on ofoste gefēng

      micle mid mundum mægen-byrðenne

      hord-gestrēona, hider ūt ætbær

      cyninge mīnum: cwico wæs þā gēna,

      wīs ond gewittig. Worn eall gespræc

      gomol on gehðo ond ēowic grētan hēt,

      bæd þæt gē geworhton æfter wines dǣdum

      in bǣl-stede beorh þone hēan,

      micelne ond mǣrne, swā hē manna wæs

      wīgend weorð-fullost wīde geond eorðan,

      3100

      þenden hē burh-welan brūcan mōste.

      Uton nū efstan ōðre sīðe

      sēon ond sēcean searo-gimma geþræc,

      wundur under wealle; ic ēow wīsige,

      þæt gē genōge nēon scēawiað

      bēagas ond brād gold. Sīe sīo bǣr gearo,

      ǣdre geæfned, þonne wē ūt cymen,

      ond þonne geferian frēan ūserne,

      lēofne mannan, þǣr hē longe sceal

      on ðæs Waldendes wǣre geþolian.”

      3110

      Hēt ðā gebēodan byre Wīhstānes,

      hæle hilde-dīor, hæleða monegum,

      bold-āgendra, þæt hīe bǣl-wudu

      feorran feredon, folc-āgende,

      gōdum tōgēnes: “Nū sceal glēd fretan,

      —weaxan wonna lēg— wigena strengel,

      þone ðe oft gebād īsern-scūre,

      þonne strǣla storm strengum gebǣded

      scōc ofer scild-weall, sceft nytte hēold,

      fæðer-gearwum fūs, flāne fullēode.”

      3120

      Hūru se snotra sunu Wīhstānes

      ācīgde of corðre cyniges þegnas,

      syfone ætsomne, þā sēlestan,

      ēode eahta sum under inwit-hrōf

      hilde-rinca; sum on handa bær

      ǣled-lēoman, sē ðe on orde gēong.

      Næs ðā on hlytme, hwā þæt hord strude,

      syððan orwearde, ǣnigne dǣl,

      secgas gesēgon on sele wunian,

      lǣne licgan; lȳt ǣnig mearn,

      3130

      þæt hī ofostlīce ūt geferedon

      dȳre māðmas; dracan ēc scufun,

      wyrm ofer weall-clif, lēton wēg niman,

      flōd fæðmian frætwa hyrde.

      Þā wæs wunden gold on wǣn hladen,

      ǣghwæs unrīm, æþelingc boren,

     


    Prev Next
Online Read Free Novel Copyright 2016 - 2026